Skip to main content

Facaden på en bygning er mere end blot dens ydre – den beskytter mod vejrets påvirkning, isolerer mod temperaturudsving og skaber det første indtryk af ejendommen. For både mindre private facadearealer og større bygninger som boligblokke og erhvervsejendomme, kan en velholdt facade betyde en verden til forskel, både æstetisk og økonomisk. Regelmæssig facaderens og vedligeholdelse kan forlænge facadens levetid markant, forebygge kostbare skader og øge ejendommens værdi. Facaderens går også under fagterm Cortex 01 eller Cortex 02.

I denne guide til facaderens og vedligeholdelse får du nyttig viden om, hvorfor facaderens og vedligeholdelse er en god investering. Vi tager udgangspunkt i vores mange års erfaring med facaderens hos AlgeNord og beskriver de vigtigste trin i en effektiv rensningsproces og fremtidssikker vedligeholdelse af facader.

Uanset om du repræsenterer en boligforening, det offentlige, en erhvervsejendom eller er ejer af et hus, vil du få viden om hvordan den rette pleje af facader betaler sig i det lange løb.

Facacderens og vedligeholdelse

Facaderens og vedligeholdelse går hånd i hånd, men de tjener hver deres formål. Hvor facaderens handler om at fjerne skidt, alger og anden forurening, som kan skade bygningens overflade, er vedligeholdelse en længerevarende proces, der hjælper med at beskytte facaden og forlænge dens levetid ved. Med andre ord er facaderens en form for dybdegående rengøring, der efterlader facaden fri for snavs og mikroorganismer, mens vedligeholdelse sikrer, at resultatet holder sig godt (og flot) over tid og forebygger fremtidige problemer.

En facaderens gennemføres med professionelt renseudstyr og skånsomme metoder, der er tilpasset facadens materiale. Efterfølgende vedligeholdelse byggervidere på rensningen og omfatter årlig inspektion, let rengøring og vigtigst af alt en desinficerende skumbehandling.

Hvorfor er facaderens en god investering?

Over tid udsættes facaden for skidt, alger og forurening, som trænger ind i facadematerialerne og kan være årsagen til fugtskader og frostsprængninger. Hvis disse skader ignoreres, kan det føre til dyre reparationer, som kunne være undgået med forebyggende vedligeholdelse. En velholdt facade beskytter ikke kun bygningens facade materiale, men øger også det æstetiske udtryk på ejendommen og mindsker behovet for hyppige (dyre) reparationer.

Derfor er vedligeholdelse i form af facaderens en god investering:

  • Facaderens forlænger levetiden på bygningen ved at beskytte mod gradvis nedbrydning.
  • Facaderens reducerer vedligeholdelsesomkostninger ved at forebygge fugt-og frostskader.
  • Facaderens øger det æstetiske udtryk (herunder en øget ejendomsværdi) ved at holde facaden ren og flot.

Hvad koster facaderens? Se vores priser på facaderens

Hvornår bør facaderens og vedligeholdelse udføres?

Facaderens og vedligeholdelse bør planlægges ud fra bygningens placering, materialetype og udsættelse for vejr og vind. Det anbefales at vedligeholdelsen sker hvert år enten i foråret eller efteråret, hvor at facaderens anbefales udført hvert 5-7 år. Facaderens kan udføres hele året med undtagelse på dage med hård frost.

Den årlige vedligeholdelse med en skumbehandling, let rengøring og en inspektion sikre at eventuelle problemer opdages tidligt og sikrer, at områder med begyndende algevækst fjernes, inden de får mulighed for at udvikle sig.
På den måde sikres, at facaden forbliver ren og beskyttet mod skadelige mikroorganismer, skidt og snavs. Bygninger, der er placeret tæt på trafik, industri, kystområder eller skov, kan have behov for hyppigere rensning, da disse miljøer ofte medfører en hurtigere ophobning af snavs og alger.
Ved at følge en fast rutine for facaderens og vedligeholdelse forlænges bygningens levetid mærkbart og det er med til at forhindre større renoveringer, der kan blive nødvendige, hvis facaden får lov at forfalde.

Facaderens trin for trin

En professionel facaderens består af flere nøje planlagte trin, der sikrer, at bygningens facade bliver grundigt renset og eventuelt beskyttet med den rette efterbehandling. Når du vælger en facaderens, følger processen typisk disse trin:

Forberedelse og Inspektion

Før rensningen påbegyndes, inspiceres facaden for at identificere eventuelle skader, som kan forværres under processen. Dette omfatter en vurdering af facadens materiale, tilstand og grad af algevækst, snavs og evt. forurening, så man kan vælge den mest skånsomme og effektive behandlingsmetode.

Prøverensning

Herefter udføres en prøverens på et mindre område af facaden. Prøverensningen sikrer, at rensningen kan gennemføres uden at beskadige materialet og giver et indtryk af, hvordan resultatet vil blive, før hele facaden behandles.

Lavtryksrensning

For at beskytte facaden og undgå skader anvendes ofte lavtryksrensning, som fjerner alger, snavs og forurening med et kontrolleret vandtryk og hedvand (varmt vand). Lavtryksrensning er særligt velegnet til porøse materialer som mursten og puds, hvor højtryksrensning kan være for voldsomt og skade materialet.

Skumbehandling for langvarig beskyttelse

Efter rensningen påføres en desinficerende skumbehandling, som forebygger ny algevækst og beskytter facaden mod mikroorganismer, der kan trænge ind i materialet. Produktet som anvendes er godkendt af Miljøstyrelsen til formålet. Skumbehandlingen bidrager til at holde facaden ren og pæn ved at fjerne evt. algespore.

Efterbehandling med facadeimprægnering

For at give facaden langvarig beskyttelse anbefales det er efterbehandle facaden med den rette efterbehandling. Professionel facadeimprægnering er et populært valg. Imprægnering hæmmer fugt i at trække ind i facaden med diffusionsåben (åndbar) barrierer. Imprægneringen er farveløs og benyttes typisk på beton og mursten og forlænger facadens levetid betydeligt.

Afslutning og oprydning

Efter facaderensningen og evt. efterbehandling sørges der for, at området omkring bygningen efterlades pænt og ryddeligt. En afsluttende inspektion udføres for at sikre, at alle trin er gennemført korrekt, og at facaden fremstår i bedste stand.

Skal vi lave en uforpligtende gennemgang af din facade? Læs mere om facaderens hos AlgeNord

Vedligeholdelse efter facaderens

For at opretholde resultatet af facaderensningen og beskytte facaden mod fremtidige fugt- og frostskader er det vigtigt at følge en årlig vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelsesplanen bør inkludere en grundig inspektion, let rengøring, skumbehandling og efter behov en genimprægnering.

Årlig inspektion

En årlig inspektion gør det muligt at opdage begyndende problemer med små revner eller lignende i facade materialet før det udvikler sig. Det forebygger mere omfattende skader og gør det lettere at vedligeholde facaden.

Let rengøring

Med en let rengøring fjernes overfladisk snavs på facaden og spindelvæv i krogene. Rengøringen er overfladisk sikre der ikke ophober sig noget skidt og snavs. Det er naturligvis ikke til at sammenligne med en facaerens.

Skumbehandling for forebyggelse

For at holde facaden fri for algevækst og mikroorganismer er en årlig eller halvårlig skumbehandling nødvendig. Et miljøgodkendt produkt skummes ud på facaden, hvorefter det typisk er nødvendigt i samme omgang at vaske vinduer/glas med så der undgåes kalkslør. En skumbehandling er aktiv i op til 9 måneder, så det ligger og arbejder og forebygger mod ny algevækst. På den måde forlænger en skumbehandling resultatet af den oprindelige facaderens.

Genimprægnering efter behov

Imprægneringen, der blev påført umiddelbart efter facaderensning, vil over lang tid miste sin beskyttende diffusionsåbne barrierer. Afhængigt af facadens eksponering for vejr og slid anbefales det at genimprægnere hvert ca. 10. år. Det kan variere ud fra det enkelte imprægneringsprodukt.

Fem synlige tegn på din facade du skal holde øje efter

En facade, der begynder at vise tegn på algevækst, fugt eller afskalning, kan hurtigt blive både en æstetisk og økonomisk udfordring, hvis problemerne ikke udbedres i tide.
Ved at holde med din facade, kan du handle forebyggende og sikre, at facaden forbliver velholdt. Her er vores fem typiske synlige tegn på, at facaden trænger til facaderens eller at du skal kontakte en professionel for vurdering og rådgivning om vedligeholdelse og evt. udbedring.

1. Grønne alger

Grønne eller mørke alger på facadens overflade er et tydeligt tegn på, at fugt har ophobet sig og algerne nu er i vækst. Trækker algerne rødder ind i facaden kan det føre fugt-og frostskader i facadematerialerne over tid.

2. Rødalger

Rødalger viser sig som røde og rødbrune misfarvninger på facaden og trives især i fugtige skygge omgivelser. Rødalger kan være særligt skadeligt for facaden, da de trænger længere ind i facade materialet end normale overfladiske alger. Dette kan føre til alvorlige fugt-og frostskader over en kort årrække. Rødalger er svære at fjerne uden professionel rensning og behandling.

3. Mosvækst i revner og fugesamlinger

Mos har en tendens til at vokse i små revner og fugesamlinger, hvor fugt kan blive ophobet. Mosvækst kan medføre yderligere udvidelse af revnerne, da rodnettet på mos indeholder fugt og især i frostvejr og det kan skade facaden med små frostsprængninger.

4. Fugtpletter og misfarvninger

Mørkere misfarvninger og algevækst, især langs sokkel, under defekte fuger, i sålbænke eller på skyggesider er der stor chance for fugtophobning og algevækst. I værste fald kan det føre til frostsprængninger, indtrængende fugt og følgeskader, hvis årsagen til fugt ikke udbedres og algerne holdes nede.

5. Begyndende afskalninger eller revner i facade materialet

Synlige revner eller afskalninger i murværk, beton, fuger, puds, maling mv. er en klar indikator for at din facade skal gennemgås af professionelle.

Generelt skal du se efter en kedelig eller “træt” facade. Når facaden ser mat eller falmet ud, er det ofte et tegn på, at en rensning kan genskabe dens oprindelige farve og udstråling. Opdager du et eller flere af ovenstående tegn, er det en god idé at få kontaktet en professionel for vurdering og rådgivning af facaden.

AlgeNord kan hjælpe med professionel facaderens og rådgivning

Hos AlgeNord har vi mange års erfaring med facaderens og vedligeholdelse af både boligblokke og erhvervsejendomme. Vi ved, hvor vigtigt det er at beskytte facaden mod skader og sikre, at den forbliver sund og præsentabel i mange år frem.

Vores team af renseteknikere står klar til at hjælpe med alt fra at udvælge den rette metode til facaderens, til at planlægge en skræddersyet vedligeholdelsesplan, der passer til netop din bygning og dens behov.

Vi tilbyder også en uforpligtende besigtigelse og gennemgang af din facade, så du kan få en vurdering af facadens tilstand og anbefalinger til, hvordan den bedst vedligeholdes.

Kontakt os i AlgeNord for at høre mere om facaderens og hvordan vi kan hjælpe dig med at sikre at facaden hos dig fremstår flot og holdbar i mange år frem.

Frederik

Min passion for haver og udendørsområder begyndte, da jeg som barn hjalp mine bedsteforældre i deres have, og siden da har jeg haft stor interesse for haver og grønne fingre. I dag er jeg her for at inspirere og hjælpe dig med at skabe dit perfekte udemiljø. Og ja, som medejer af AlgeNord betyder det også, at jeg har en god undskyldning for at bruge alt for meget tid i haver over hele Danmark – og jeg elsker det!