Et klassisk eksempel på grønne alger, skidt og snavs på en facade – ja det var hvad vores erfarne teknikere Ian og Martin stod over for på opgaven med facaderens af en boligblok i Helsingør. Når det gælder vedligeholdelsen af facader, kan det nemlig gøre en verden til forskel at få renset facaden. Resultaterne af vores arbejde på boligblokken med et facadeareal på ca. 1000 kvm, glaspartier og udhæng taler for sig selv.
Du kan i det følgende indlæg læse om hvordan vi arbejder med facaderens hos AlgeNord, hvad processen indebærer, hvorfor det er vigtigt for både æstetik og holdbarhed – Og så kan du naturligvis se før og efter billeder fra sagen.
Facadens Udfordringer
Boligblokken havde, som mange andre bygninger, oplevet årelange eksponering for vind og vejr, hvilket resulterede i belægninger af alger, skidt og snavs på ellers gode materialer. Disse påvirker ikke kun bygningens udseende, men kan også nedbryde facadematerialerne over tid og føre til større skader, hvis de ikke behandles i tide.
Facaderens af boligblok: Trin for Trin
Vi går grundigt til værks, når vi udfører facaderens og det må vi sige at Martin og Ian også gjorde på opgaven. Vores rensemetode er udviklet til at sikre både effektiv og skånsom behandling af facade materialet, men det kræver viden og erfaring. På opgaven havde vi også lift og køreplader med, så vi kunne komme op i højden og nå det øverste på facaden. Med køreplader, undgår vi at liften laver kørespor i græsset.
På opgaven var vores arbejdsprocess korte træk:
Opmåling og prøverens
Først starter vi med en opmåling af facaden og en prøverens for at vurdere materialet og graden af algebelægninger. Det giver os mulighed for at tilpasse vores renseudstyr til netop den aktuelle facade og sikre det bedste resultat. Og fordelen ved at vi laver en prøverens, er at kunden kan se hvad resultatet bliver efter rensning og på den måde eventuelt forventningsafstemme med os inden opstart.
Skånsom facaderens
Derefter udfører vi selve facaderensning ved hjælp af vores specialudstyr til afrensning, teleskoplanser, lift og sikkerhedsudstyr mv. Vi går til værks fra den ene ende og frem, så algerne, snavs og andre urenheder med jævn fart bliver fjernet. Vi bruger normalt vand og hedvand (varmt vand) til afrensning, det sørger for at løsne belægninger og samtidig skåner vi overfladen mest muligt.
Skumbehandling og vinduesvask
Når facaden er blevet renset, påfører vi en skumbehandling, som sikrer, at alle mikroorganismer fjernes og facaden er ren. Vi bruger altid et godkendt algemiddel til skumbehandlingen (typisk Neutralon, Godkendt af Miljøstyrelsen). Herefter afvaskes vinduerne med demineraliseret vand (kalkfrit), så vi undgår kalkpletter på glasset.
Oprydning og efterkontrol
Efter arbejdet sørger vi altid for at rydde op og foretage en grundig efterkontrol, så vi kan garantere et tilfredsstillende resultat.
Resultatet af facaderens
Efter vores arbejde, som Martin og Ian stod i spidsen for, var forskellen tydelig: fra en facade dækket af alger og misfarvninger, skidt og snavs til en ren og velplejet overflade, der nu igen fremstår flot og præsentabel. Det forbedrede ikke kun bygningens udseende, men sikrer også en længere levetid og mindre risiko for skader fremover. Billederne taler for sig selv og for Martin og Ian er det virkelig tilfredsstillende arbejde at udføre.
AlgeNord Står Klar til at Hjælpe
Uanset om din facade trænger til et fornyet liv eller blot en grundig vedligeholdelse, er vores renseteknikere klar til at hjælpe dig med en løsning, der holder. Vi har ekspertisen og det rette udstyr til store erhvervsbygninger, boligblokke eller private ejendomme. Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud på facaderens og lad os sammen finde den bedste løsning på facaderens til netop din bygning.