Har din boligforening også alger og mos på tagfladen? I det følgende indlæg læse om, hvordan vi hos AlgeNord løser alge- og mosproblematikken på tagflader og hvilke økonomiske overvejelser der ligger bag. Vi tager udgangspunkt i en konkret sag med algebehandling hos boligforening på Frederiksberg, som vi har udført her i efteråret med netop udfordringer med alger og mos på tagfladen. En opgave, hvor algebehandling af taget gør en forskel for foreningen og giver inspiration til, hvordan andre ejendomme kan få glæde af samme behandling.
Hvorfor er alger og mos et problem på tagfladen?
Alger og mos på taget er mere end blot et æstetisk problem – de kan forårsage skader på tagets overflade hvis væksten tager overhånd. Algerne holder på fugt, hvilket kan føre til, at tagmaterialerne nedbrydes hurtigere. Mos kan vokse ind i tagbelægningens sprækker, løfte tagstenene og skabe grobund for utætheder ved frostsprængninger.
Er taget plaget af alger og mos øger det risikoen for indtrængning af vand og fugtskader i tagkonstruktionen, hvilket kan medføre dyre reparationer. Vi anbefaler derfor regelmæssig algebehandling af tagfladen hvert 2-3 år, som en del af tagets vedligeholdelse. Start hellere med vedligeholdelse nu inden det bliver et problem.
Algebehandling af tagfladen hos andelsboligforeningen på Frederiksberg
Ud fra vores dialog med andelsboligforeningen, blev vi enige om en grundig algebehandling af tagfladen med eventuel genbehandling inden for et par år. Opgaven var et tagareal i 3-4 sals højde på ca. 1560 kvm med kviste og kroge, så vores arbejde foregik med skumlanser og ved hjælp af lift for at sikre en tilstrækkelig rækkevidde og dækkeevne
Til algebehandling af tage bruger vi produktet Neutralon, som er godkendt af Miljøstyrelsen til algebehandling af tage. Vi sørger naturligvis også for, at sikkerhed- og miljøkravene der er i forbindelse med arbejdet, bliver overholdt til fulde.
Algebehandlingen igangsætter en komposteringsproces af algerne og evt. mos, så det tørrer ud og bliver til støv. Derefter vil vind og vejr sørge for at tage det væk med tiden. Det er en behandling, som kræver tålmodighed og der kan være behov for flere algebehandlinger – men på sigt skal resultatet nok blive godt. Prismæssigt er algebehandling væsentlig billigere end andre alternativer som f.eks. mekanisk tagrens.
Når vi arbejder på større tagflader med algebehandling (og ved andre renseopgaver), er der risiko for, at vand og algemiddel kommer på vinduer. Og netop hos andelsforeningen, var der kviste og forhold, så vi allerede fra start inkluderede vinduesvask i forbindelse med arbejdet.
Til nedvask af vinduer og glas bruger vi demineraliseret vand, som er kalkfrit vand og på den måde en effektiv løsning, da det ikke efterlader kalkslør eller pletter. På den måde skal andelsboligforeningen ikke bekymre sig om efterfølgende rengøring eller vinduespudsning hos de enkelte andelshavere.
Opgaven varede to arbejdsdage for vores erfarne renseteknikere, der altid er to på lift opgaver.
Hvorfor er algebehandling økonomisk aktuelt for foreninger og erhverv?
Det er ikke kun private boligejere, der kan have glæde af algebehandling. For større ejendomme og foreninger i eksempelvis København, kan det have stor økonomisk og æstetisk betydning at vedligeholde tagflader løbende. Et rent tag holder længere, og det forbedrer bygningens udseende og værdi.
Når foreninger og erhvervsdrivende fastlægger budgetrammen for deres vedligeholdelsesplan, er algebehandling i de fleste tilfælde et mere omkostningseffektivt valg end eksempelvis mekanisk afrensning. Priser på algebehandling er som en tommelfingerregel ca. 8-10 gange billigere end priser på afrensning. Og for at komme frem til samme resultat henover en årrække, kræver algebehandling typisk få gentagne algebehandlinger. Det betyder at der i de fleste tilfælde vil være en større besparelse, ved at tilrettelægge algebehandling(er) i vedligeholdelsesplanen. Forskellen mellem de to løsninger ligger i, om der ønskes et her og nu resultat med mekanisk afrensning eller en komposteringsproces hen over flere år med algebehandling.
Det var netop denne gennemgang, vi sammen med andelsboligforeningen på Frederiksberg gennemgik, forud for vores arbejde. Behovet hos dem er at få fjernet alger og mos på tagfladen, inden det fører til et kritisk problem på længere sigt. Algebehandlingen er nu udført og komposteringsprocessen er i gang og kræver sandsynligvis 1-2 genbehandlinger for at være i mål.
Få en uforpligtende gennemgang
Hos AlgeNord står vi klar med både erfaring og faglighed til at hjælpe jer med en effektiv vedligeholdelsesplan. Med AlgeNord som samarbejdspartner får I holdbare løsninger – uanset om det gælder tag, facader eller andre udendørs overflader. Tag kontakt til os for en uforpligtende gennemgang og oplev, hvordan vi kan sikre jeres ejendom en længere levetid og et smukkere udseende.