Job hos AlgeNord
Hos AlgeNord er vi specialister i rensning og vedligeholdelse af alt lige fra fliser, tage og facader til vandbassiner og træterrasser. Vi holder til i Birkerød, hvor vi nemt kan servicere vores private-og erhvervskunder i København og Nordsjælland. Vi er en servicevirksomhed i vækst og går hverken på kompromis med kvalitet eller miljø. Vi ønsker altid at skabe de bedste resultater for vores kunder via personlig service og et smil på læben. Læs mere om os.
Værd at vide inden du søger
Ansøgning og CV
Når du ansøger en stilling hos AlgeNord ser vi gerne at du sender en kort ansøgning og dit CV. I selve ansøgningen ligger vi vægt på at se, hvem du er som person og få et godt indblik i din motivation for arbejdet. I CV’et er det vigtigt for os at se hvilke tidligere erfaringer du har og gerne dine kernekompetencer. Har du mod på at optage en kort videoansøgning eller ringe direkte til os, er du mere end velkommen til at gøre det.
Vi foretrækker at modtage ansøgning og CV på e-mail: kontakt@algenord.dk.
Tekniker hos AlgeNord
Vi ansætter primært teknikere til diverse afrensning-og vedligeholdelsesopgaver f.eks. fliserens, tagrens eller facaderens, hvor arbejdet primært er ‘ude i marken’. Her anser vi det som værende særlig vigtigt at dine personlige egenskaber afspejler selvstændighed, gåpåmod og omhyggelighed. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at du trives med udendørs arbejde og tæt kontakt med kunder og kollegaer. Relevant erhvervserfaring er ikke et krav men blot en fordel. Et generelt krav for teknikere er at det kræver det at du har et kørekort.
Er du nysgerrig på arbejdet som tekniker hos AlgeNord og vil du vide mere, har vi en nærmere information om stillingen i stillingsopslaget.
Ansøgningsprocessen hos AlgeNord
Finder du et relevant og interessant job hos os, kan du ansøge stillingen ved at sende en kort ansøgning og dit CV på vores e-mail: kontakt@algenord.dk. Vær opmærksom på følgende:
- Din ansøgning skal være kortfattet med en beskrivelse af dig og din motivation for stillingen.
- Dit CV skal være overskueligt og gerne kronologisk.
Besvarelse på din ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler, og det er derfor vigtigt at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Vi besvarer typisk modtagelsen af din ansøgning senest 2-3 hverdage efter modtagelsen. Har du vores interesse, vil vi indkalde dig til en samtale.
Første samtale
Hvis du bliver indkaldt til første samtale, vil der typisk både være en leder og en driftsansvarlig tilstede. Formålet med første samtale er at afklare, om der er et personligt og fagligt match til stillingen.
Anden Samtale
Efter første samtale evaluerer vi om der er et match. Du skal selvfølgelig også mærke efter, om jobbet er noget for dig. Såfremt der er et match, bliver du kaldt ind til anden samtale. Formålet med anden samtale er at få en yderligere forståelse af dig som person, og hvad der driver dig.
Beslutningen
Hvis alle parter i sidste omgang også mener, der er et match på stillingen, får du et positivt opkald fra os, hvor vi tilbyder dig jobbet. Er der ikke et match, kontakter vi dig med et afslag.
Tidligere stillingsopslag hos AlgeNord
April 2024 – Tekniker til imprægnering og fejning af fugesand
Marts 2024 – Kollega til fliserens
September 2023 – Kollega til facaderens, rensning af tagrender og andre renseopgaver
August 2023 – Tekniker til Renseopgaver
Februar 2022 – Kunderådgiver med fokus på salg og service
Maj 2021 – Tekniker til fliserens
Marts 2021 – Alt mulig mand
Marts 2021 – Tekniker til fliserens