Skip to main content
Forside » Facaderens » Vedligeholdelse af facade

Vedligeholdelse af Facade

Forebyg fugtproblemer og hold øje med dine mure – vedligeholdelse af hjemmets ydre beskyttende mure, mellem de årlige professionelle vedligehold kan ses i budgettet.

Forestil dig et smukt hus med en elegant facade, der skinner i sollyset. Facaden er central for enhver bolig og danner rammen for selve boligen udadtil. Den er det første, man ser, og den giver et indtryk af hjemmets karakter. Men hvad mange glemmer er, at facaden også er hjemmets skjold mod vind, vejr og andre elementer. Over årene sætter vind og vejr sine tegn, og uden ordentlig vedligeholdelse kan selv den smukkeste facade blive slidt og medtaget. Det er derfor afgørende at vedligeholde husets facade for at undgå kulde, fugt og skimmel.

Vedligeholdelse af din facade mellem årlige professionelle vedligehold

En af de største trusler mod en pudset facade er fugt. Fugtproblemer kan opstå, hvis isoleringsarbejde i ydermurene ikke er udført ordentligt, eller hvis der er brugt maling, der ikke tillader fugten at slippe ud af murværket. Hvis fugten ikke kan slippe væk, kan pudsede facader begynde at smuldre, revne eller blive møre. Det kan føre til alvorlige skader, som kun bliver værre over tid. Det er derfor vigtigt regelmæssigt at inspicere facaden for tegn på fugtskader eller andre skader. Findes der revner, fugtige eller porøse områder, bør disse udbedres straks for at forhindre yderligere skader.

Du kan selv foretage løbende vedligehold af murede facader mellem besøg af professionelle facaderensere.
Murede facader, bestående af rå murstensvægge, er normalt meget holdbare og vejrbestandige. Men selv murstensmure kan blive ramt af fugtskader, hvilket kan føre til smuldrende eller møre mørtelfuger. I visse tilfælde kan fugten endda gøre murstenene porøse, hvilket får dem til at smuldre på ydersiden. Murværket bør derfor jævnligt inspiceres for tegn på begyndende skader, som misfarvninger, smuldrede mursten eller mørtelfuger, revner og huller. En grundig kontrol kan afsløre potentielle problemer, inden de udvikler sig til store skader, der kræver dyr reparation.

Beskyttelse mod alger og belægninger

På samme måde som fliser og tage kan blive ramt af uønskede belægninger, bliver facader også udsat for belægninger som alger og lav. Disse belægninger kan være svære at bekæmpe selv og kræver ofte professionel hjælp. Det er nødvendigt at fjerne belægningerne, da de kan være skadelige for facaden. Belægningernes rødder suger væske til sig, og lader vand og fugt sive ind i facaden. Det kan føre til frostsprængninger og yderligere revnedannelser, hvilket forkorter facadens levetid markant.

Regelmæssig rengøring og vedligeholdelse kan forlænge facadens levetid og bevare dens udseende. For at opretholde en flot facade uden alger er det nødvendigt med årlig vedligeholdelse. Vedligeholdelse mod alger er en skumbehandling, der bør udføres forår eller efterår (eller begge). Vi anbefaler at tegne en serviceaftale, så du kan være sikker på at holde rødalger og algevækst væk.

Værdien af kontinuerlig vedligeholdelse

Vedligeholdelse af facaden mellem de årlige professionelle vedligehold, er afgørende for at bevare din boligs værdi og æstetiske udtryk. En godt vedligeholdt facade øger ikke kun boligens værdi og holder den flot og indbydende; det kan også forbedre indeklimaet ved at holde kulde og fugt ude.

Ved at være opmærksom på tegn på skader og tage hurtig handling, kan du forhindre store skader og forlænge facadens levetid. Regelmæssig vedligeholdelse sikrer, at din facade forbliver en stærk og smuk ramme om dit hjem.

Kontakt os allerede i dag via vores kontaktformular og hør, hvordan vi kan være med til at bevare rammerne om dit hjem smukke og sunde.

Lad os tage hånd om din ejendom

Uanset hvilken del af din ejendom du ønsker at få renset og behandlet, klarer vi det for dig hos AlgeNord.

Ring til os direkte på Tlf. 9119 9119 eller bestil et tilbud. Så finder vi en løsning.

+10 års erfaring med algebekæmpelse
Prisgaranti og virkningsgaranti
Miljøgodkendte produkter
15 års garanti mod flisepest

Få et tilbud med et par klik

Vælg en af vores serviceydelser, udfyld 3 trin og modtag et uforpligtende tilbud.

Træterrasserens

Fliserens

Facaderens

Tagrens

Tagrenderens

Graffitirens